Mette har fundet den perfekte cykel til hende og hendes tvillinger

Mette har fundet den perfekte cykel til hende og hendes tvillinger

Mette er enlig mor til tvillinger på 2 år og nytilflytter til Amager. Det kan være svært at komme rundt som familie, når børnene endnu er for små til selv at cykle eller gå. “Jeg har ikke bil, og jeg synes til tider godt det kan være tungt og bøvlet at tage det offentlige med vores kæmpe tvillingebarnevogn eller klapvogn. Nogle gange syntes jeg, der var langt til nærmeste supermarked selvom det bare er 15 minutters gang.”

EN FED CYKEL MED TO BØRNESÆDER Mette stiftede bekendtskab med Cykelbiblioteket hos foreningen Bicycle Innovation Lab i somme-ren 2017. Inden da havde hun prøvet forskellige ladcykler som hun overvejede at investere i. Fami-lien havde kørt små ture i lokalområdet på en lånt ladcykel. Den var fin til små ture, men ret tung. ”Da jeg besøgte Cykelbiblioteket første gang fandt jeg den her fede cykel med to børnesæder bagved fø- rersædet og lad foran. Jeg bookede den og troppede op i butikken med ungerne i paraplyklapvogn, og så tog vi turen hjem med klapvognen på ladet. Den var let at køre, selvom der jo er vægt på, så føltes det ikke sådan. Ungerne var vilde med den, de kunne sidde med i samme højde som mig og følge med, og der blev pludret og sunget på bagsædet.” Derefter kom børnene tit med deres cykelhjelme, og så ville de altså ud og cykle. Mette blev også glad for cyklen og nu tog de tit lige ned og handle, og de kunne tage cyklen med i toget når de skulle besøge bedstemoren i Husum. Så var rejsetiden den halve. ”Jeg havde egentlig tænkt, at vi skulle prøve nogle forskellige cykler og finde frem til hvilken model der passede bedst til vores behov. Men det kom vi aldrig til, jeg havde den cykel og vi kunne slet ikke undvære den. Jeg bookede den igen og igen og til mit held har resten af byens tvillingeforældre ikke opdaget denne ordning – så cyklen var fri.”
FOLK BEUNDRER VORES FINE CYKEL Efter at have lånt den flere gange besluttede Mette sig for at det var den rette cykel til familien. De kunne ikke undvære den. Cyklen er af det tyske mærke Kempler og der er ingen butikker i Danmark som sælger dem. Det er dog muligt for medlemmer at bestille Kempler-cykler og tilbehør hjem gennem Cykelbiblioteket med rabat. ”Jeg bliver tit stoppet af folk der beundre vores fine cykel, der gerne vil snakke om at den er ander-ledes og hvor den kommer fra. Sidst en tvillingemor i metroen der gerne ville have kontaktoplysnin-ger til forhandleren.”

 
Ama’røsten. Marts 2018. Side 22.

 

No Comments

Post A Comment